Sidste frist for tilslutning med rabat i Rørbæk
Som tidligere meddelt til borgerne i Rørbæk er der rabat på tilslutningsprisen, mens vi graver i byen.
Det er nu besluttet, at 1. oktober 2024 er skæringsdatoen for tilmelding med rabat. Samme frist gælder også for dem, som ønsker at få afdragsordning på områdebidraget.
For at blive forbruger ved os, skal du underskrive en kontrakt om varmeforsyning. Dermed bliver du andelshaver i selskabet og får stemmeret til generalforsamlingen. Kontrakten er en gensidig aftale om levering af fjernvarme til ejendommen.
For at opnå rabat og mulighed for at få afdragsordning, skal underskrevet kontrakt om varmeforsyning være modtaget af varmeværket senest den 1. oktober 2024 enten elektronisk på mail (info@an-energi.dk) eller i postkassen (Elmegaardsvej 6, Aalestrup). Vi bekræfter modtagelsen inden for 5 hverdage.
Skriv eller ring til varmeværket, hvis du ønsker afdragsordning.
Vi har allerede modtaget en del underskrevne kontrakter, men alle er stadig velkomne til at melde sig til. Også efter 1. oktober. Se priser her.