Besøg fra Aalestrup Skole

8. september 2023

I dag har vi haft besøg af en 5. klasse fra Aalestrup Skole og SFO.

Vores driftsleder viste rundt på varmeværket og fortalte om hvordan fjernvarme fungerer, hvordan den produceres og sendes ud til forbrugerne.

Der var rigtig mange gode spørgsmål fra eleverne, som fik indblik i hvordan vi brænder bark og savsmuld for at lave varme, vasker røgen inden den sendes op af skorstenen og meget mere.

Vi håber, de fik noget viden med hjem, som de kan arbejde videre med på skolen.

Tusind tak for besøget.