Varmerekord i kulden
5. februar 2026
Januar 2026 har været den koldeste måned i 16 år. Og februar er også startet ud med masser af kulde. 
Det kan vi virkelig mærke på varmeværket. Samtidig med at vi har fået flere forbrugere koblet på fjernvarmenettet siden sidste vinter, er der også skruet lidt ekstra op for varmen i radiatorerne i den kolde tid.
I sidste uge havde vi derfor varmerekord på varmeværket i Aalestrup. På et døgn sendte vi 370 MWh ud til vores forbrugere. Og den rekord er allerede slået i denne uge med 370,5 MWh.
Det svarer til hvad 20 gennemsnitlige husstande bruger i varme på et helt år!
Heldigvis har vi flere kedler til at producere varmen, nu hvor solen ikke kan bidrage så meget. 

